top of page
KaosClay logo_edited.jpg

Kunsten i mit liv

Første gang jeg rørte ved ler, var i 3. klasse. Temaet var Egypten og jeg ville lave en sarkofag med en mumie i - og kunne ikke slippe leret, da jeg først havde fået det mellem fingrene.

 

Jeg har altid været kreativ. Det var også her, min mor og jeg fordybede os og fandt ro sammen. I alskens materialer, med pensel og maling på lærred især. Som 20 årig tog jeg på kunsthøjskole og lærte de basale teknikker i arbejdet med ler. Siden har mit kunstneriske virke især ’drejet’ sig om ler og et væld af forskellige kurser er kommet til i årenes løb.

 

Jeg er uddannet tekstil-designer med speciale i beklædning, som ligesom leret også er et tredimensionelt, skulpturelt udtryk. Jeg er også uddannet socialpædagog og har gennem mange år kombineret det socialpædagogiske og kunsten bl.a. som billedkunstlærer på behandlingsskole i Nødebo, underviser i Håndværk og -design på Endrup Skole, facilitering af fremstilling af kunsthåndværk for brugere/medarbejdere i Butik- og værkstedsbeskæftigelse i Helsingør.

 

Sideløbende har jeg undervist på aftenskole og private keramikværksteder og stiftet keramikfællesskab i Fredensborg.

 

I 2025 blev jeg skilt og solgte mit hus i Fredensborg. Nu har jeg valgt at fokusere 100 % på kunsten og gør det fra mit eget dejlige værksted i Herringløse, som ligger dør om dør med mit hus – med udsigt til marker, heste og påfugle.

Tilknyttede gallerier

Galleri Art Room

Birkelundsvej 14

2640 Hedehusene

Galleri ArtRoom | Et levende rum for kunst i Hvedstrup

 

Galleri Le Kunst

Brandmosevej 30

2750 Ballerup

Facebook

Tina Astrup.JPG

Kunstnerisk CV

Kurser og ophold

  • Legat til Guldagergård 2026

  • Alessandro Gallo, Gaya Keramiske Center, Bali 2025

  • Cristina Córdova, Center for The Study of Figuratives Ceramics, 2024

Udstillinger

  • Galleri Knud Grothe

  • Dronningelund Kunstcenter (censureret)

  • Art Matter (censureret)

  • CPH Art Space

  • Kunst der Hjælper

  • Galleri ArtRoom

  • Galleri Le Kunst

Bøger

  • 101 Kunstnere 2026-2027

Værksted

4000 Herringløse

Telefon

+45 22813266

E-mail

Connect

  • Instagram
bottom of page